* Jeg kan tilbyde et nærvær som ikke findes mange andre steder da jeg kun modtager op til 3 børn i min pasningsordning. Her er der opmærksomhed og nærvær nok til alle.

* Jeg kan tilbyde ro og varme. Her er det børnene der “styre” dagens gang. Er der behov for en stille dag uden noget på programmet eller bare afslapning og putning efter en hård nat, er her plads og rummelighed til det.

* Jeg støtter op om dit barns behov og udvikling. Dette gøres bedst i samarbejde med jer forældre, via et godt forældresamarbejde.

* Jeg tilbyder sjov og ballade og tumlen. Der findes ikke noget bedre end barnelatter.

* Højtlæsning, hygge og nærhed. Her er der ingen begrænsninger på kram.

* Jeg er en kreativ sjæl og de fleste børn elsker at skabe og bruge deres fantasi. Så er her vil der stå kreativitet på programmet året rundt.

* Sansestimulering og en stille stund. Børn har behov for begge dele og ingen af delene kan stå alene.

* Stimulering af sprog, sang og musik. Vi er ikke et hjem med klaver men her bliver sunget og leget meget. Det er bl.a. herigennem at sproget udvikles.

* Fokus på at dit barn bliver så selvhjulpent som muligt. Børn er forskellige og ikke alle børn udvikler sig i samme tempo. Her er plads til alle og det er min opgave at løfte jeres barn til at blive den bedste udgave af dem selv.

 

Et glad barn giver glade forældre ❤️